Vanedannende medicin

Sundhedsstyrelsen har indskærpet, at fornyelse af afhængighedsskabende medicin KUN
kan foregå ved en konsultation.  Således kan vi ikke forny sovemedicin,
medicin for ADHD, beroligende og stærk smertestillende medicin
(morfinprodukter, herunder tramadol og kodein) over hverken telefon
eller via hjemmesiden.

Står nogle af disse præparater på din medicinliste, så vil vi
anbefale, at der bookes en konsultation i klinikken, så der kan lægges
en plan for behandlingen og medicinudskrivelsen og aftale næste
fremmødetid i klinikken.

Kronisk sygdom

Får du medicin for kronisk sygdom herunder sukkersyge, forhøjet
blodtryk, forhøjet kolesterol, astma, KOL, psykisk lidelse vil vi se dig
minimum en gang årligt og afhængig af aftale bør medicinen være fornyet
frem til næste konsultation. Hvis ikke kan medicinen bestilles via
telefonen eller selvbetjeningen.

Følges du hos anden behandler det være sig speciallæge eller i et
ambulatorie på hospitalet for en sygdom og modtager medicin for denne
sygdom hos speciallægen eller ambulatoriet er det dem som skal forny din
medicin.